Terapeutisk samtale

  • Når een i familien har problemer og ikke trives, – er der ingen i familien, der trives….
  • Når diskussioner og konflikter tager overhånd….
  • Når livet gør ondt….

Der kan være mange grunde til, at man ønsker en at tale med, – en at sparre med, – eller blot en, der kan lægge ryg og øre til og give et kvalificeret modspil til, hvad end det måtte være, der rumsterer i dit hoved og i din krop.

  • Måske er der opstået knuder i parforholdet eller i familien pga søskende, ægtefæller, forældre, svigerforældre, dine og/eller mine børn, som du ønsker at løse op ?
  • Måske har du et ønske om at ændre noget i dit liv, men føler, at enten du selv eller andre står i vejen for, at du kan føre dine ønsker ud i livet ?
  • Måske er du kørt træt og føler dig fastlåst i en konkret problemstilling og/eller handlemønster, som forhindrer dig i at nå dine mål ?
  • Måske befinder du dig i en ny fase i dit liv, og har behov for hjælp til at nå til en erkendelse af din nye situation og hvilke nye muligheder, den kan give dig ?
  • Måske har du og din partner brug for inspiration og et kærligt skub til at (gen-)finde glæden, meningen og de grundlæggende værdier i Jeres samliv ?
  • Måske trænger I til et familietjek ?
  • Måske trænger parforholdet til et ’brusebad’ ?

Arbejdsformen bygger på den humanistisk-eksistentialistiske teoridannelse. En tradition, som er velafprøvet og står på et stærkt fagligt fundament, og i hvilken der findes veldokumenteret forskning, som underbygger praksis.

Jeg arbejder oplevelses- og helhedsorienteret med udgangspunkt i relationen mellem klient(-er) og terapeut.

 

Individuel samtale

“Terapi er først og fremmest et ligeværdigt møde mellem mennesker -, og når det lykkes, – til fælles bedste.” 

Ruth Hansen, Dansk Familieterapeutisk Institut

Bestil tid

Ring eller sms til: +45 2333 9551

Eller send en mail til: vibeke.dehlie@gmail.com